Klubnyheder

Ekstraordinær Generalforsamling den 24. april 2019 kl. 19:00 i RIC

11. april 2019, 20.47

Kære medlemmer.

Først og fremmest skal jeg beklage, at I har kunnet læse i avisen at der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling og ikke hører det internt fra os i bestyrelsen først. 

Det skyldes helt enkelt at lørdagsavisen, flere steder udkommer allerede torsdag. Vi har faktisk arbejdet hårdt på at få alt timet, så trænere og medlemmer ville få besked inden det her skete.

Årsagen til at vi indkalder til ekstraordinær generalforsamling er, at vi har behov for at rejse yderligere kapital frem mod juni måned. 

Bestyrelsen, og alle de gode stærke udvalg vi har, arbejder hårdt for at sikre, at vi kan forblive en stærk og attraktiv håndboldklub. 

Klubbens budget for den kommende sæson 2019-2020 er i balance og giver overskud. Men klubben har nogle økonomiske huller, 

som vi skal have lukket helt af og dermed sikre, at vi kan starte en ny og spændende håndboldsæson på bedste økonomisk og sportslig vis.

Derfor vil vi opfordre alle klubbens medlemmer og forældre til at møde op på den ekstraordinære generalforsamling den 24. april 2019 kl. 19:00 i RIC, hvor bestyrelsen vil fremlægge klubbens økonomi samt budget og aktivitetsplaner for den kommende sæson.

Mød op!

Med venlig hilsen

Køge Håndbold
Martin Anthony, Formand